Attila Marcel

Instr.: Sylvain Chomet | Frankrig 2013 | 106 min

Franske Sylvain Chomet har tidligere betaget publikum med enestående animationer som 'Trillingerne fra Belleville' og 'Illusionisten'. I sin første live action-film fortsætter han sin forførende færd og sender lune hilsner til både Wes Anderson, Buster Keaton og den elskede Jacques Tati i en film, der er mindst lige så visuelt hittepåsom som animationerne. Paul er en kær mand, der aldrig rigtig er blevet voksen. Han er opvokset hos sine to pastelklædte tanter, siden hans forældre døde, da han var en lille tumling, og i en alder af 33 år har Paul stadig ikke lært at tale. De tossede tanters store drøm er, at Paul skal vinde en masse klaverkonkurrencer, men selvom han troligt øver sig, er Paul ikke rigtig i stand til at formidle følelser gennem musikken. Ikke før han kommer i træning hos overboen Madame Proust, der som en velduftende madeleinekage pludselig skaber kontakt til hans fortrængte fortid. Chomet kan sin filmhistorie, og den charmerende 'Attila Marcel' spiller elegant på Hollywoods stumme fortid i sit studie af en mand uden stemme.

Originaltitel
Attila Marcel
Land
Frankrig
Produktionsår
2013
Længde
106 min.
Instruktør
Sylvain Chomet
Producer
Claudie Ossard, Chris Bolzli
Manuscript
Medvirkende
Guillaume Gouix, Anne Le Ny, Bernadette Lafont, Hélène Vincent
Kamera
Antoine Roch
Lyd
Jean-Paul Mugel
Klip
Simon Jacquet
Musik
Sylvian Chomet, Franck Monbaylet
Produktion
Eurowide Film Production, Pathé Production
Version
Fransk tale med engelske undertekster

Serie

Tempo
6
Thrills
3
Sighs
6
Laughs
6
Look
8
Food for thought
6