Youth
Instr.: Tom Shoval | Israel, Tyskland 2013 | 107 min
Planen er idiotsikker! To brødre beslutter sig for at kidnappe en pige fra en rig slægt for at redde deres egen familie fra økonomisk ruin. Shaul og Yaki (der også er brødre i virkeligheden) bor i en trist forstad til Tel Aviv med en sympatisk, men arbejdsløs far og udsigt til snart at måtte gå fra hus og hjem. Da Yaki bliver rekrutteret til hæren og udstyret med et gevær, bliver de to imidlertid også udstyret med en ny selvtillid. Familien skal reddes, koste hvad det vil. Problemerne begynder dog først, da deres plan faktisk lykkes, og de pludselig har et gidsel i kælderen. 'Youth' er på en gang elementært spændende og dybt komisk, men latteren bliver hurtigt nervøs. Shoval balancerer nemlig sin film mellem den håbløse absurditet i de to brødres desperate plan (pigens ortodokse forældre tager ikke telefonen på grund af sabbathen) og den stadigt mere realistiske mulighed for, at tingene faktisk ryger helt ud af kontrol.
- Originaltitel
- Youth
- Land
- Israel, Tyskland
- Produktionsår
- 2013
- Længde
- 107 min.
- Instruktør
- Tom Shoval
- Producer
- Gal Greenspan, Roi Kurland, Moshe Edery, Leon Edery, Sol Bondy, Jamila Wenske
- Manuscript
- Tom Shoval
- Medvirkende
- Eitan Cunio, David Cunio, Moshe Ivgy, Gita Amely, Shirili Deshe
- Kamera
- Yaron Scharf
- Lyd
- Gil Toren
- Klip
- Joelle Alexis
- Produktion
- Green Productions, United King Films, One Two Films
- Version
- Hebraisk, Engelsk tale med engelske undertekster
Serie
- Tempo
- 6
- Thrills
- 6
- Sighs
- 6
- Laughs
- 5
- Look
- 5
- Food for thought
- 4