Until I Lose My Breath
Instr.: Emine Emel Balci | Tyrkiet, Tyskland 2015 | 94 min
Emine Emel Balci portrætterer med dardennesk præcision en ung kvinde, der kæmper for sin eksistensberettigelse - og fremtid. Serap arbejder på et syværksted i et af Istanbuls mest grå og triste kvarterer og bor til leje hos sin søster, der gennemroder hendes ting for at tage hendes penge. Så det er ikke så mærkeligt, at Serap drømmer om at starte på en frisk i sin egen lejlighed. Det kræver penge, så Serap forsøger at overtale sin far, langturschaufføren, til at flytte sammen med hende, men han er tydeligvis ikke lige så interesseret i den genforening som hende. Noget i deres fortid kan ikke lappes så nemt. Esme Madra giver en imponerende præstation som den unge kvinde, som kameraet følger tæt igennem hele filmen. Det er gritty minimalisme og ved at pege en anklagende finger mod forældregenerationen i Tyrkiet, markerer Balci sig som en spændende ny kvindestemme i tyrkisk film.
- Originaltitel
- Nefesim Kesilene Kadar
- Titel
- Until I Lose My Breath
- Land
- Tyrkiet, Tyskland
- Produktionsår
- 2015
- Længde
- 94 min.
- Instruktør
- Emine Emel Balci
- Producer
- Nadir Operli, Titus Kreyenberg
- Manuscript
- Emine Emel Balci
- Medvirkende
- Esme Madra, Riza Akin, Sema Kecik, Gizem Denizel, Ugur Uzunel, Ece Yüksel
- Kamera
- Murat Tuncel
- Lyd
- Jörg Kidrowski
- Klip
- Dora Vajda, Emine Emel Balci
- Produktion
- Prolog Film, Unafilm
- Version
- Tyrkisk tale med engelske undertekster
Serie
- Tempo
- 3
- Thrills
- 2
- Sighs
- 5
- Laughs
- 2
- Look
- 2
- Food for thought
- 6