Forældre
Instr.: Christian Tafdrup | Danmark 2016 | 86 min
Hvad er det forældre savner mest, når deres poder flyver fra reden? Deres egen ungdom såmænd. Men den er jo ikke sådan at genskabe, eller er den? Det er det altid relevante spørgsmål, som Christian Tafdrup på begavet, humoristisk og finurlig surreel vis stiller i sin debut som spillefilmsinstruktør. Som en omvendt ‘coming of age’ film følger vi det midaldrende par, Kjeld og Vibeke (herlige Søren Malling og Bodil Jørgensen), der føler sig fortabte uden deres søn, indtil Kjeld griber chancen for at flytte tilbage til lejligheden de boede i som unge. Først er det nostalgisk, hyggeligt og romantisk, gamle lp’er, rødvin og 70er møbler, men snart udvikler historien sig i en meget overraskende retning. I et eventyr skal man passe på hvad man ønsker sig, det kan vise sig at være noget helt andet end man havde forestillet sig. ‘Forældre’ havde premiere på Tribeca Film Festival i New York og har siden vundet en pris som Best European Fantastic Film.
- Originaltitel
- Forældre
- Titel
- Parents
- Land
- Danmark
- Produktionsår
- 2016
- Længde
- 86 min.
- Instruktør
- Christian Tafdrup
- Producer
- Thomas Heinesen
- Manuscript
- Christian Tafdrup
- Medvirkende
- Bodil Jørgensen, Søren Malling, Miri Ann Beuschel, Elliott Crosset Hove, Anton Honik, Christian Tafdrup
- Kamera
- Maria von Hausswolff
- Lyd
- Peter Schultz, Ricardo Sousa
- Klip
- Anne Østerud
- Musik
- Sune Kølster
- Produktion
- Nordisk Film Production A/S, New Danish Screen
- Version
- Dansk tale med engelske undertekster
Serie
- Tempo
- 3
- Thrills
- 2
- Sighs
- 5
- Laughs
- 4
- Look
- 5
- Food for thought
- 6